Meget tidlig morgen tirsdag d.2/2-kl.5 blev vi hentet af taxa og susede hurtigt igennem morgentrafikken ud til lufthavnen. Her begyndte vores eventyr med ankomst i Krabi (syd Thailand) . Velkommen til turist paradis /thailænderne her har penge i øjnene når de ser turister. Ved ankomst til Krabi-town spiste vi vores første måltid morgenmad- mit bestående af yoghurt med frugt og mysli. Dette sted fik vi internet og hurtigt ledte vi efter et sted hvor vi kunne bo lige ved stranden. Efter en del søgen- blev målet først og fremmest Ao Nang Beach!
Sikke et syn der mødte os- den lækreste strand, med long-tail-boates (træ-både) og massagesteder, restauranter og hoteller langs strandpromenaden.
Efter en tids søgen efter et sted at bo, fandt vi et billigt (50kr per nat per person) lille hostel ikke langt fra strandbreden. Så hurtigt begav vi os på jagt efter håndklæder. Hvilket ikke var et problem på nogen måde, tværtimod. Ao Nang er nemlig et turistparadis. Aldrig har jeg set så lang et gade (flere km lang) fyldt med butikker, restauranter, turist informationer og hoteller. (butikker= al hvad en turist har brug for- badetøj, kjoler, tøj, Buddha-figurer, tørklæder, smykker, kopi-varer osv). Her gælder det om at prutte så meget som man har samvittighed til - alle steder, undtagen spisesteder. (Turist-info=salgs steder af alverdens bådture, aktiviteter og hvad en turist ellers kunne have lyst til lave af spændende ting)
Nu var målet- STRANDEN!!! Aldrig har jeg badet i så lækkert og dejligt tempereret vand! Skønt- og så med de overdådige omgivelser- med strand, vand, klipper osv...
Her brugte vi hele dagen med veksling mellem solbadning og badning. Når solen går ned ved 17-18-tiden bliver det mørkt, men her kommer der for alvor liv i byen- shopping-time!!! Denne aften fik vi bestilt aktivitet til dagen efter.
Tidligt morgen blev vi hentet på vores hostel, og viste ikke rigtigt hvor vi blev kørt hen eller i hvor lang tid vi skulle køre. Men det er vel en del af charmen.
Når man kører med chaufførens høje fart langs Thailands hovedveje og stræder her i syd bliver man mødt af høje palmer, banantræer, hvide "bjerge" som toner op mod den blå himmel, beklædt delvist af træer. Beboelse i alverdens afskygninger af standarder (fx forfaldent hus, men stor Audi i skyggen af et banan træ) samt nogle sjove tynde træer på lige rækker med små tutter på siden med lille skål. Dette er træer hvor de "tapper" naturlig plastic fra træets bark.
Efter 2 timers kørsel, ankom vi til aktivitetsområdet. Vi befandt os nu ude i skovens dybe stille rum. Her startede vi vores adventure tur med riverrafting, dog skulle vi ikke selv ro, hvilket måske også var meget godt, for det var meget vildt vand. Dette var en sjov oplevelse, men ikke hårdt eller skræmmende når nu vi ikke selv skulle ro. Herefter stod programmet på svævebane, hvilket jeg havde sagt nej til først- men da jeg så den, kunne min højdestræk godt lige klarer det!!! Det sidste, af hvad vi vidste, som var på programmet, var ATV kørsel ude i "junglen"- det viste sig at blive et "bumbi ride" med mange sten og igennem store vandpytter. Dette var også meget sjovt, men hold op hvor fik man rystet sine organer løst...
Indimellem disse aktiviteter fik vi den lækreste middagsmad, med mange forskellige thairetter, hvor man bare tog lidt af hvert- suppe, ris, kyllingeretter i forskellig afskygninger osv...
Efter planen gik turen nu egentlig bare "hjem-ad" til Ao Nang - men det viste sig at der lige var en bonus, med at se vandfald og tempel på vejen- hvilket var utrolig smukt! Nu var vi alle meget trætte- og planen lød nu på aftensmad, shopping og bestilling af næste dags aktivitet.
Alle dage i vores første ferieuge har budt på masser af sol og varme, samt tidligt op om morgenen- senest kl.8, hvilket også bliver en realitet når vi skal i praktik her mandag.
Maden her nede er wunderfull! Vi spiser for det meste yoghurt/chokoladebolle/frugt eller family marked, da vores morgener starter tidligt. (Disse er nærmest det eneste der har åbent på det tidspunkt)
Til frokost er det enten restaurant eller noget let, som frugt- alt efter hvor sultne vi er.
Aftensmad hedder helt klart også restaurant eller gadekøkkener - her har vi efterhånden prøvet lidt af hvert. Supper, kyllingeretter, skalddyrsretter- alt med ris eller glasnudler osv. Noget er mere stærkt af chili end andet.
Vejret her nede ligger næsten altid over de 30 grader (dog i dag kun 25) og nogle dage er med fuld sol, andre dage overskyet- og der har da også været lidt regn på vores vej. Men vi har efterhånden vænnet os til varmen i den forstand at vi stadig sveder meget, men det er ikke længere ulideligt!
Hele denne dag var virkelig en oplevelse! Efter ø-turen og et bad, begav vi os ned langs strandpromenaden og fandt et ud af det mange mange steder hvor man kan få massage. Her fik vi alle en times full-body alo vera massage og de andre fik efterfølgende også ordnet fødder og negle. Dagen endte på en restaurant som vi fandt ved at få efter de mange party lys (her var kommunikation lidt en udfordring, men godt var det).
Dagen efter stod på færge tur ud til phi phi øerne (phi phi Leh og phi phi Don) Her ankom vi sammen med hundredevis af andre mennesker. På phi phi er der endnu flere butikker end i Ao Nang- og gaderne er opbygget som små laborant agtige gader. Dog er denne ø en meget udpræget backpacker ø- med mange party-steder (der kan købes alkohol 24-7, tattoo saloner (kunne få lavet både med maskine og med bambus), dykker/snorkle turer og meget mere. Den første aktivitet vi begav os ud på, var at komme op til view point- hvor man kunne se ud over hele øen og se dens timeglasformede facon. Og selv om det var en meget svedig tur opad, var det det hele værd- for sikke en udsigt der mødte os-smukt med smukt på. Her på toppen lå en lille butik, som en ældre kvinde og mand passer. De var begge lidt kinesisk udseende. Manden havde gedeskæg, en sjov hat, gule tænder, sorte briller og så kunne han snakke alverdens sprog- han var især god til svensk. Han var en virkelig hyggelig fætter og man kunne se på ham, hvor meget han nyder at small-talke med turisterne- han nyd selvskaberne og se livshistorier der fuldte med. Efterfølgende gik vi rundt i de små snoede gader og blev fristet af sager fra alle kanter og stræder. Phi phi er generelt meget præget af turismen. Denne aften gik vi derfor ind på en restaurant og fik vestlig præget mad, med en enkelt kande "sangaria" til. Aftenen blev afsluttet med et kig forbi stranden hvor der var gang i festen, med en masse alkohol og sjippetov med ild i... Vild kombination!!
Efterfølgende dag tog 3 af os på endnu en snorkel tur og de andre 3 tog på dykkertur- spændende!!! Her var endnu flere fisk at se på, og vi var også ude på Maya Beach, hvor stranden ligger i en bugt og to tårnhøje klipper tårner op mid himlen blå.
Hen på eftermiddagen fandt vi alle hinanden igen og steg ombord på færgen mod Krabi igen.
Da vi ankom til Krabi, viste det sig at det ikke bare liiige var til at finde et sted af overnatte i krabi-town. Men ja heldigvis fandt vi et sted ved hjælp af nogle meget rare thai-mænd! Hurra- det var et lækkert sted og da alle havde fået dagens bad, ente vi denne aften med at spise den lækreste nudelsuppe fra et gadekøkken. Derefter blev resten af dagens timer brugt på endnu et af de uendelig mange markeder- denne gang et night marked- så meget mad og skøre ting, men hyggeligt.
Jeg ser tydeligt det idylliske i Thailand, som er det de mange danske turister søger når de tager den lange vej til Thailand på ferie. De smukkeste sandstrande, varmen, det klassiske sydlandske præg med palmer osv. - rent paradis. Dette er et skønt land, en perle- men dog ligger der meget mere gemt her i Thailand- Thailand er langt mere- det er de mennesker som lever her, kulturen- regler og normer-ja dette er hvad jeg håber på at opleve udover de skønne sandstrande. Hvis jeg skulle sammenligne Thailand med andre steder i verden jeg har besøgt ville det være en blanding af; Rwanda, Bali og Sri Lanka. Dog er en direkte sammenligning aldrig mulig, men visse ligheder/parallelle kan tilnærmelsesvis drages.
Søndag meget tidlig morgen, fløj vi fra Krabi tilbage til Bangkok - så ja nu er vores ferie for alvor slut og den seriøse skolegang starter i morgen tidlig, mandag- med en lang dag med nye udfordringer på vores vej! Mod på nye udfordringer og en masse thai!!!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar