Medicinsk afdeling 7NW og ayuttaya!

Denne uge startede på hospitalet tirsdag, men det føles nu alligevel som en typisk hård mandag (mandage skal åbentbart være lidt hårdere sådan generelt). 

En ny uge betyder for det meste en ny afdeling på hospitalet, hvilket også var tilfældet nu- altid spændende hvad det er man kommer til! 

Vi startede på medicinsk afdeling 7NW, hvor vi skal være denne uge, men også næste uge som er vores reelt sidste uge på selve hospitalet- Ramathibodi.

Her blev vi mødt af hele to super søde kvinder, som havde evnerne i det engelske sprog langt ud over alle forventninger! Grunden til deres engelsk er så godt (det er virkelig helt uden den mindste thai-accent) er fordi den ene har boet og arbejdet i USA i 9 år og den anden tager mange kurser rundt om i verden! 

Da de begge har oplevet sygeplejerskerverden udenfor Thailand, var vi lidt frække til at spørge ind til hvorfor de eksempelvis næsten altid fikserer patienterne og om det er optimalt at patienterne ligger mange i et stort rum i forhold til smitte farer, god søvn (larm) og noget privatliv- vi fik gode og reelle svar; 

" Patienterne bliver fikseret når de er urolige og prøver at tage sonder, kateter, venflon eller andet ud! Derudover er der ikke nogle generelt klarer retningslinjer om det- så de kan tolkes som man vil og oftes bliver retninglinjerne helt set bort fra, hvilket resulterer i at lidt for mange patienter bliver fikseret." 

"Det er på ingen måde optimalt at patienterne ligger så mange i et stort rum- det er en ren smittebombe- men der er ikke penge lige nu til at lave om på det- så ja det er rent økonomisk umuligt lige nu."

Her på 7NW har alle tilkoblet EKG (elektroder på kroppen- hvor skærmen så viser puls, hjerterytme og saturation altså iltmætning). Derudover er stort set alle patienterne her tilkoblet ilt eller har en trakeostomi også med ekstra ilttilførsel (åbning i halsen/luftrøret). 

En ældre kvinde lå med direkte ilt i halsen og havde desuden diabetes, parkinson og ødemer! En stor, god blanding. Kvinden her var blevet indlagt pga keto asidose (syreforgiftning pga for højt blodsukker). Da kvinden her var i kritisk tilstand ved indlæggelse- fik hun insulinen som IV (direkte i blodåren) - for at opnå hurtig og fuldstændig virkning. 

Som de fleste andre afdelinger her på hospitalet- sker der ikke så meget mellem 11-15... Så dagen i dag sluttede tidligt ved 11-tiden- hvor vi i stedet for fik lektier for i forhold til den ældre kvinde med diabetes. Meget godt lige at få genopfrisket diabetes igen! 

De efterfølgende dage forløb lidt som overstående- med lidt lektier og tidligt fri! Dog fik vi i løbet af ugen set en masse dialysebehandlinger (fjerner affaldsstoffer mm, behandling nødvendig grundet nedsat nyrerfunktion. Normalt ville nyren fjerne disse og udskille dem urinen). Vi fik både set hæmodialyse, hvor blodet renses fuldstændig ved hjælp af dialyseapparat. Vi fik set peritonealdialyse, hvor man i stedet anvender patientens egen bughinde som dialysemembran. Sidst men ikke mindst plasmadialyse- hvor patienten har dårligt plasma (væskedelen i blodet), her bliver det dårlige frasorteret og ved hjælp af en maskine tilføjes der den gode plasma. 

Rune har haft, ligesom alle andre, en hård start på Thailand- med søvnmangel og varme! Så det har han nået at indhente her de første par dage. Hver aften har vi spist lækkert aftensmad - lige de nærmeste lokale steder! Lækkert! I torsdags gik turen dog lidt længere væk til china town, hvor vi fik gået et godt stykke på det lokale marked og spist på et lækkert gadekøkken. Fredag tog vi med nogle af pigerne I luksus biograf for at se "Batman vs. Superman"- en lang film så helt perfekt til luksus biograf. Luksus biograf her inkluderer at man har hver sin kæmpe stol, som kan ligges helt ned. Derudover er der silketæppe, pude og valgfri snacks inkluderet i prisen! Rune og jeg valgte noget is og juice/vand, som en "tjener" kom ind med da filmen rigtig startede. Desuden er der kun plads til 32 mennesker inde i biografsalen da stolene fyldte en del. Hvis man skal sammenligne stolene med noget jeg har set før, så minder det om first class på et fly- og disse i biografen var endda bedre! 

Efter biografturen havde Rune og jeg bestilt bord på noget som hed: "The Connection", et sted som var blevet ret godt anmeldt og ikke langt fra Khao San Road. Overraskende for os begge stod trafikken bum stille, da vi kom ud af siam paragon (hvor biffen lå i) - så vi bestemte os for at tage en tuk tuk, da chancen for at han komme hurtigst igennem trafikken var størst på den måde. Selvom der var 4,5 km derhen var han villig til at køre os alligevel- det er nok den korteste tur jeg har taget på så lang tid. Det endte med at tage 1-1,5 time at køre de få 4,5 km... Puha- men frem kom vi og det var skam det hele værd, selvom vi var lidt tvivlende til at starte med! Vi bestemte os for at bestille sushi med høje forventninger. Mums det var SÅ godt. Levede op til forventningerne! Rune kan godt mærke at han nu er kommet til Asien, for risen er naturligvis himmelskøn her- direkte leveret fra lokale rismarker kan det godt smages at risen har en anden kvalitet end i dk. 

I weekenden havde Rune og jeg bestilt to overnatninger på et lækkert hotel i ayuttaya (den gamle hovedstad - 70 km fra Bangkok). Dermed startede vi lørdags program med at sove længe. Efterfølgende en tur på chakchuchak marked (det største og fedeste marked i hele Thailand). Man kan købe alt her- blanding af fine håndlavet ting (sko, smykker, træfigurer mm), kopi-mærkevarer, souvenirs, mad, dyr osv....  Puha her fik både Rune og jeg købt os fattige i alverden ting og sager. 

Her efter gik turen mod ayuttaya - vi havde først tænkte os at tage en minivan derop- men vores taxamand ville gerne kører os derop direkte til vores hotel- lækkert, men også prisen derefter. Sikke et vildt flot og luksuriøst hotel vi havde fundet (175kr per person per nat) - lidt dyrt regnet i bath! Det ligger lige ved floden og vi havde fået værelse på 8. etage med en smuk udsigt ud over floden og byen. 

På selve hotellet var der hele tre forskellige restauranter at vælge imellem, pool, motionsrum, massage, bowling, karaoke osv... Kæmpe stort og flot! 

Den første aften spiste vi på hotellet italienske restaurant med livemusik. Her fik vi begge en lækker forret og pastaret- mums med mums på!!!! 

Søndag sov vi længe igen (ja det er med at udnytte sig af det når man har chancen). Her fik vi morgenmad på hotellet og sent eftermiddag begav vi os ud i byen. Dette endte ud i en times rundtur i tuk tuk hvor bi nærmest så held byen og de meget smukke, gamle, ruinagtige templer! Turen hjemad endte ud i en times sejltur rundt om hele byen, i en long tail boat, hvor vi så nogle af de samme ting, men fra et helt andet smukt perspektiv med solnedgangen i baggrunden- så hyggeligt og smukt!!!! Søndagen blev sluttet af i hotellets riverview restaurant, hvor vi bestilte noget skalddyr og fisk- spændende. Måske endda lidt for spændende og specielt- men lækkert var det!!!

Mandagen har vi så sovet længe igen, tjekkede ud af hotellet og hjemad mod Bangkok. Denne gang valgte vi at prøve en togtur- hvilket kostede 6kr for to personer, hvor taxaen kostede 130kr for to personer- og ja den store forskel er at toget tog dobbelt så lang tid (en time mere) og at der var lidt varmere i toget- men ellers ikke den store forskel- så det er jo bare spørgsmålet hvad man gider at give... Vi valgte at prøve begge ting, da det er sjoveste at prøve noget forskelligt! 

Da vi kom til Bangkok, tog vi direkte til siam shoppingcenter og brugte resten af dagen her- med lækkert mad på en japansk restaurant- Fuji!!!! 

Nu er der kun tre små dage tilbage på hospitalet og en uge i næste uge med blandet oplevelser udenfor hospitalet (bla besøge babyhome og psykiatrisk) efterfølgende en ferieuge og ja så er Thailand eventyret lige pludselig slut!!! 

Medicinsk med emergency, ambulance mm. Samt Chiang Rai!

En spændende uge på medicinsk er nu gået! 

Første dag var vi på emergency- altså den direkte modtagelse af patienter akut, som kommer med ambulancen! Det første syn der mødte os var et stort rum fuldt op med patienter ude fra som bare ventede på at blive tilset af en ledig læge! Alle lå de på rad og række tæt op af hinanden og bare ventede. Når de kommer ind bliver de vurderet efter farverne; rød, gul, grøn, sort og hvid. Hvis man er rød er man den mest akutte patient (den som har brug for hjælp først) og har problemer med: ABCD (Airways, Breafing, cirkulation eller dia..). Altså den samme metode som vi bruger i dk ved store ulykker. 

Et af de andre rum, lå de tilsete patienter til observation. Dette var nærmest det værste sted. Her lå endnu flere patienter og i et mindre rum. De lå vitterligt op og ned af hinanden seng mod seng! Der var ikke plads til at gå mellem sengene på nogen måde. Mange af disse patienter var rigtig dårlige og fejlede rigtig mange forskellige ting og oftes flere ting af gangen! Eksempelvis lå der en ældre kvinde som både havde pacemaker, cirkulationsproblemer, lungesygdom og vist også et par ting mere! 

I er tredje rum lå de akutte patienter og her kunne de snildt opholde sig i et par dage. Denne dag var der meget stille og afdelingen og derfor ikke ret mange patienter. Jeg vil nu mene at der var mange patienter, men i forhold til hvad der plejede var der åbenbart ikke mange patienter! I dette rum lå en kvinde med akutte smerter som havde en nyresygdom. Hun var lige kommet ind og der skulle lægges IV og kateter. Udover dette fik hun ilt, men hun var ikke villig til at få en større rigtig ilt maske. Hun kunne jo nærmest ikke holde ud til at være i sin egen krop! På emergency var det med tilskuere og studerende den værste grad jeg har oplevet det indtil videre! Da hun fik lagt kateter stod der (talte vi til) 17 mennesker og kiggede på! Derudover stod de studerende i kø med stetoskop for at lytte på hendes vejrtrækning- til hvilken nytte aner jeg ikke for ingen skrev noget ned et sted. Hvordan kan man give lov til de studerende at bruge de akutte, meget dårlige patienter som forsøgsdyr!? 

Da der ikke var så travlt på afdelingen fik vi fri omkring 12-13-tiden, hvilket passede meget godt med alt det der skulle bearbejdes efter denne dags oplevelser! 

Lige meget hvor man bevæger sig rundt i Thailand, ser man alle steder de her helt små miniature templer, som fungerer som et helligt sted hvor de kan tilbede Buddha med bøn, oftegaver og røgelse. Man kan også forklarer det på en anden måde- de er på størrelse med et fuglehus og så bare fremstillet som et tempel. Her oftere de både mad, drikkelse, blomster og røgelse. Store offentlige steder ved eksempelvis hospitalet har de nogle noget større af slagsen- stadig ikke lige så stort som et rigtig tempel, men stadig stort! De er alle meget smukke med udsmykning og bliver godt bevaret. Selv der hvor det ser fattigt ud er der alligevel råd til disse miniaturer templer. Det er nu en pæn udsmykning i byerne og ja alle steder. 

Vores anden dag foregik på OPS- operativ sugeri! Dette er altså operationsgangen. Her blev vi først påklædt i de meget fine grønne kitler, med tilhørende hårnet og mundbind. Efterfølgende blev vi vist rundt på operationsgangen. Her var omkring 10-12 operationsstuer, men ikke alle kirurger var interesseret i at få studerende som tilskuere- hvilket var ganske forståeligt! Operationsstue et var ledig hele dagen, så her brugte vi noget af dagen på at øve os på hvordan man tager det sterile sæt på, med handsker og kittel. Udover dette øvede vi os i det forskellige udstyr som de bruger under operationen, hvilket hed alle mulige skøre ting. Derudover fik vi lov til at se en operation med noget ved spiserøret- ingen af os fangede helt hvad den præcis gik ud på! Vi kom ind i slutningen af en brystoperation, dvs de var ved at lukke hende sammen. I dette tilfælde fjernelsen af begge bryster grundet brystkræft. Sidste men ikke mindst kom vi ind til en operation som var lige ved at starte- patienten var i fuld gang med at blive "drugget". Denne operation var rimelig ny- kirurgen havde kun lavet 50 stk af denne slags. Patienten led af ødemer (væskeophobning dvs benet bliver meget stort) i det venstre ben grundet en tidligere operation- dermed opstod ødemerne fordi lymfekarerne ikke fungere optimalt. Operationen gik dermed ud på at opererer lymfekar, blodkar, sener og andet spændende fra halsen og indsætte disse i benet, så der dermed igen vil være nogle fungerende lymfekar så væsken ikke ophobes. 

Det var meget normalt at sygeplejersker og andet personale gik ud og ind fra operationsstuen, mens operationen var i fuld gang- ikke særlig hensigtsmæssigt korrekt i forhold til bakterier og smitte. 

Derudover er det der med mobilernes evige tiltrækningskraft et stort problem i mine øjne- selv her på alle operationsstuer med en operation i gang, sidder de med deres mobiler, oplader dem samt tager billeder. Utroligt!!! 

Lidt over middag fik vi fri denne dag, da dagens operationsprogram hed; mastektomi, mastektomi og atter mastektomi... (Fuldstændig fjernelse af brystet, pga brystkræft) dermed den samme operation igen og igen. 

Men udover at der ikke var nogle vildt spændende operationer denne dag, så var det virkelig godt at få lov til at se procedurerne og i det hele taget hvordan en operation foregår. Det var faktisk slet ikke så overvældende som forventet, men meget stille og roligt samt spændende! 

Tredje dag foregik på gynækologisk afdeling. Det første sted vi så var ikke stedet hvor patienterne blev indlagt, men mere en slags klinik hvor de kan få tider til tjek af underlivet, konsultationen inden operation samt opfyldning. Størstedelen af kvinderne her var ramt af kræft især i æggestokkene men også i livmodervæggens 3 opdelinger mm. Klinikken var super smart og moderne. De havde et rigtig godt system som bare kørte derudaf på skinner, så der kom mange patienter igennem her og de blev også delt ind i forskellig farver alt efter hvor kritiske de var og alt efter om det var tjek, opfølgning eller noget helt tredje. Klinikken havde 12 små rum placeret som u-form. Bagved disse lokaler gik der så en u-formet gang hvor personalet hurtigt kunne gå mellem de forskellige rum. Udover dette havde de rigtig mange fine brochurer, hvor patienter kunne fine mange gode råd og vejledning. Top moderne som de var, havde de noget nyt med at man kunne hente en app, hvor man gennem denne app kunne bestille en tid på denne afdeling- super teknisk moderne! 

Det næste sted under kategorien gynækologisk afdeling, var en afdeling kun for gravide. Den lignede den første også smart, moderne samt u-formet! Pæn og ren med god stemning. Man blev måske en smule skruk af at se så mange gravide, glade kvinder samlet på et sted. 

Det sidste sted vi besøgte denne dag, var afdelingen for gynækologi. Her fik vi en rundvisning og mødte to kvinder begge ramt af kræft i underlivet. 

Den ene kvinde kunne snakke lidt engelsk, var virkelig smilende og udstrålede godhed direkte fra hjertet. Hun er kun midt i 40'erne! Hun var i gang med behandling med kemo og stråling. Dermed kom hun kun på hospitalet for at få dette- og var dermed ikke indlagt. Hun fortalte om sin oplevelse med kræften, bivirkninger og det psykiske i det. Heldigvis så hendes fremtid lys ud- hendes kræftknude var allerede halvstørrelse og ville højst sandsynligvis forsvinde helt. Den anden kvinde som lå pænt ved siden af havde højst sandsynligvis en knude i livmoderens inderste del af væggen, hvilket man mistænkte pga hendes meget kraftige menstruations blødninger og smerter. Her fik vi lov til at mærke efter knuden, men det var noget svær at finde. Hvad hendes videre forløb er, fandt vi aldrig ud af. Hvis jeg nu skal nævne noget mindre godt fra denne dag- er det sygeplejerskernes vilde lyst til at tage gruppebilleder med hos. Det dårlige i dette er, at det foregår foran patienterne, så man føler sig lidt som et dyr i zoo. Derudover føler man også lidt at det er uprofessionelt at gøre det på selve afdelingen- her kunne man måske have valgt at gå lidt mere ind bagved! 

Fjerde og sidste dag inden weekenden stod for døren, foregik på ambulance unit. Vi skulle møde tidligt allerede kl.7, men tilgænggæld fik vi så også fri kl.12!  Her på stedet er der KUN mandlige og meget fjollede sygeplejersker- ingen kvindelige overhovedet. Alle de mandlige sygeplejerske var meget fjollet med os, men samtidig venlige. De var ekstra vilde med Nina og det blev lige lidt for meget til sidste, hvor de snakkede om at elske og andet upassende!

Her var der chance for at de ville få et opkald som vi kunne komme med ud på i ambulancen, men også risiko for at der ikke ville ske det mindste! Så spændende, men mindre spændende når man bare, ironisk nok, ventede på at nogen kom til skade! I mandags havde vi allerede fået en rundtur, men vi tog da lige en rundtur til, det kunne da ikke skade. Hen over en vagt (7-15) havde de cirka 70-80 opkald/opgaver med ambulancen. Størestedelen af disse var transport af patienter og dermed ikke noget emergency. På en "god" dag ville de få 2-4 emergency opkald- altså med udrykning på. Da der ikke er meget plads i ambulancen så blev vi delt op to og to. Den første opgave kom Line og jeg med ud på. Vi skulle transportere en baby, 10 dage gammel, som havde hjerte problemer og intuberet (ikke trække vejret rigtigt selv). Hun skulle transporteres fra af afdeling til en anden privat, hvor hendes hjerte skulle undersøges. Babyen lå i kuvøse og var bare så sød. På den afdeling hvor vi hentede hende, lå der ved siden af den mindste baby (for tidligt født) jeg nogensinde har set. Omkring 20cm lang- så sød synes jeg og dermed var jeg uenig med de andre som mente at den meget lille baby var lidt ulækker/uhyggelig! Så her med de mange små, søde babyer blev man da også en smule skruk! 

Den næste ting der skete var emergency hvor det hele bippede! Fuld fart afsted med Nina og Anne Marie. Der var sket et trafikuheld lige 500 m fra hospitalet. Når dette sker er den første de sender afsted en motorcykel og dernæst ambulancen. Begge disse har kameraer med og ved hjælp af en app de havde, kunne Line og jeg dermed også følge med i hvad der skete ude på stedet. Det var en middelalderen mand, som var kørt galt på scooter og havde slået hovedet alvorligt- dermed var der rigtig meget blod. Det hele gik meget stærkt! Og de var hurtigt tilbage og manden var hurtigt "væk"! 

Den sidste opgave de fik, inden vores dag var overstået, var at transporterer babyen fra tidligere på dagen tilbage igen- så denne fik Nina og Anne Marie! De fortalte at babyens hjerte så fint ud og at hun kunne tage hjem med sine forældre efterfølgende dag- hurra! God afslutning på en spændende dag i ambulance, også selvom vi brugte en del tid på bare at sidde og hygge snakke- men det skal der jo også være plads til. 

Denne weekend startede for os alle allerede torsdag aften! Lækkert! Turen gik med fly mod chiang rai helt oppe nordpå! Det er første gang vi på vores rejse har begivet os nordpå! Flyturen til chiang rai tog kun 1-1,5 time og wups så ankom vi til vores hostel- Ann hostel! Et virkelig hyggeligt, lille og endda billigt hostel- et hostel lige efter min smag! 

Fredag startede vi så kl.8 morgen hvor vi besluttede os at tage på scooter tur, trods min og Lines lille styrt. Her i chiang rai, nordpå er temperaturen virkelig dejlig om morgenen- helt ned til 18-20 grader- på en dejlig måde eller som kold aircondition! 

Målet med dagens tur var at køre ud til noget der hedder The White Tempel og derefter finde ud til khunkorn waterfall, hvis tiden og lyster ville det. På med hjelmen og afsted ud i det blå med os det gik. Snildt- disse veje var overhovedet ikke svære at kører på så ingen styrt denne gang. Første stop blev "en gylden løve"- så fangede vores åsyn lige der midt på vejen til The White Tempel. Her ved løven befandt der sig en kæmpe stor smuk park, grønne plæner, blomster i flor og store blomstermarkeder (som i dk) - så smukt! Her var også et smukt tempel og dette var vores første stop på turen! 

Videre med vind i håret, scooterhjelme og med solbrillerne på, var vi et åsyn for alle! Naturen her nordpå er så utrolig smuk og fredsfuld, med mange rismarker, bjerge og i det hele taget grønt! Det minder mig igen meget om Bali og Sri Lanka's smukke natur! Man kan simpelthen ikke få nok. 

Efter 15 km ankom vi til The White Tempel. Det var ikke til at undgå at få øje på- både fordi der strømmede mange turister her til, men også fordi det rent ud sagt strålede! Det var meget smukkere og storslået end jeg havde forstiller mig! Inde i templet er der en maler som har afbilledet hvad der sker når man som buddhist beder. Han er generelt en kunster som ikke er bange for at provokere lidt for at nå frem til hans syn og pointer. Nederste er der hvordan verden ser ud- der er bl.a. spejdermand, twins tårnene, Harry Potter og meget mere! Ovenover sidder folk som beder i en slags blomsterblade eller skyer. Dette symbolisere så at når man beder formår man at komme over verdens virkelige verden og komme ind i et andet univers, med harmoni og hvor Buddha findes- her er der hjælp at bede om. Vildt fascinerende! Ved siden af templet var der steder hvor man kunne hænge lykke-"amuletter" op. Templet var ubeskriveligt smukt, så billederne fortæller meget men ikke det samme som at stå der selv. 

Her ved templet spiste vi frokost, hvor vi efterfølgende så kunstnerens udskilling af hans værker- de var alle med nogle super smukke farver og nogle var i stilen som i templet med nutiden. Bl.a. var der et maleri som hed; "globalopvarmning", hvor jorden og solen var afbilledet og så fløj der skrald ude i rummet- ja noget i den stil. 

Turen på scooterne gik videre mod khunkorn waterfall. Dette forgik på nogle lidt mindre veje og det var til tider lidt en humbet tur - men nej hvor er der endnu smukkere natur her- lidt regnskovagtig og lidt opad det gik. Frem kom vi og 1400 meter senere gennem den smukke, fredsfyldte skov ankom vi til det meget smukke vandfald. 

Norden er en vild kontrast til bangkoks stressende og travle liv. Her er så stille og man gearer virkelig helt ned- lige præcis det en weekend er beregnet til! Da vi kom hjem igen var vi godt trætte og smadret i kroppen efter så meget vind i håret. Men vi besluttede os for at tage hen til en restaurant som var anbefalet i Anne Maries thai-mad bog. Dog var det ikke nogen kæmpe succes for alle- men det grillet andebryst jeg fik med sticky rice var ret godt! Aftenen sluttede af med at nogle af os tog på natmarked og nogle fik massage. En gid slutning på en dejlig og oplevelsesrig dag. 

I forhold til lørdagens program, var der ikke helt enighed. Hvilket også til tider kan være svært når vi er så mange sammen som skal blive enige! Jeg følte ikke for endnu en dag på scooter, da jeg synes det er super hårdt! Nina var ikke vild med det hvis vi skulle køre alt for langt. Så det endte med at jeg hoppede fra og så tog de andre på en scooter tur cirka ligeså lang som gårdagens. 

Derfor sov jeg lidt længe og halv 10, bestilte jeg en trekking tur med start kl.10! Afsted med mig ud på eventyr! Første step på turen var med long tail boat i floden (river kok), hvor der ikke var meget vand- så efter bare 200m måtte en anden long tail boat komme for at få halvdelen over i denne båd. En smuk og spændende tur på en times tid, hvor vi nogle gange sad lidt fast, grundet den lave vandstand i floden! Andet step på min tur, var elefant ridning! Min guide fortalte at vi også skulle have 3 italienere med på vores tur- super hyggeligt! Så op på ryggen af elefanten med os, med en gåtur ud i den smukke natur og floden. Dog synes jeg ikke at elefanterne her havde det vildt godt- de stod bundet og stod lidt og trippede samt så stressede ud- havde mest af alt lyst til at springe over, men det var inkluderet i min tur, så kunne ikke bare takke pænt nej tak... Efterfølgende tog vi hen til et lokalt sted for at spise lækkert frokost! Så fik vi fyldt maverne inden dagens 3-timers gåtur stod for døren. Sikke smukt og hvilken udsigt der ventede os når først vi havde travet godt op af med hårde stigning i den smukke lamnamkok national park. Det var alt sveden værd. På vores færden fik vi både set vilde bananer, kæmpe blade så rå som slibepapir, papayatræer, søde tomater, figentræer, edderkopper, skorpioner, ananasplanter og den smukkeste udsigt. Vores guide viste os hvordan de lokale lavede drikkekrus ud af bambus og han lavede en til os hver- min med mit thailandske navn: faaar=himmel. Første stop på vores færden var to forskellige village (landsbyer), hvor det var folk fra Burma/Myanmar som havde opbygget disse. Der hvor vi vandrede var der nemlig kun små 60km til Myanmar! Her fik vi også lige tanket væskedepoterne ekstra meget op. Andet stop på vores færden var formodentlig Huai Mae Sai waterfall. Er ikke sikker på hvad det hed helt præcist, men et smukt vandfald var det og her kunne vi også tage en lille dukkert! Det sidste på vores færden vi kom forbi var en kæmpe te-plantage- super smukt lige til solnedgang. Allersidste stop inden dagens tur sluttede lige til aftensmadstid var Pha Sert Hot Spring, hvor vi kunne blive opløst i det meget varme vand fra varme kilder! Egentlig virkelig rart når fødderne og benene var lidt ømme, men det hurtigt alt for varmt! 

Hjem til vores hostel hvor de andre piger også var klar til en omgang aftensmad. Dagen blev dermed afsluttet med en god og lang tur på et kæmpe lørdags-marked hvor nogle af os fandt aftensmad og andre fandt en restaurant. Markedet var virkelig stort og i midten af det hele var der højt musik og fælles traditionel thai dans! Så godt! Da vi alle var samlet igen havde pigerne været på en restaurant, eget af en meget venlig mand, aisley. Han kommer oprindeligt fra Amsterdam og har nu boet i Thailand i 10år. De fik snakket lidt frem og tilbage om hvad vi alle lavede her i Thailand - hurtigt fandt de ud af at hans thailandske kone, Jib er sygeplejerske og har sin egen privat klinik længere oppe nord på i Mae Sai. Desuden fortalte aisley en masse spændende historier om hvilke patienter Jib har, flest fattige og folk fra Myanmar (mange herfra tager til Thailand for at blive behandlet, da sundhedsvæsenet er noget værre noget i Myanmar). Derfor ville aisley gerne tilbyde os at vi alle 7 kunne tage med hans kone Jib op i klinikken efterfølgende dag. Selvfølgelig ville vi det!

Dermed startede søndagens program  tidligt ved halv 7-tiden. Vi fik hurtigt kastet noget morgenmad i hovedet og så kom Jib og hentede os i hendes fine sorte jip-agtige bil, hvor der kunne sidde 4 af os i selve bilen og 3 på ladet- afsted det gik for nogens vedkommende med vind i håret! Da vi ramte Mae Sai cirka 70 km senere kørte Jib os først op til en slags tempelskole, op på scorpion-bjerget! Hvor vi kunne se lige hen til Myanmar- her i Mae Sai er der nemlig en direkte grænse mellem Thailand og Myanmar, hvor man bare lige skal over broen. Sikke en udsigt der var her fra, dog er der lige for tiden meget "skyet" generelt her nord på. Dette skyldes at de brænder landarealer af for at kunne dykke jorden, dog er det blevet forbudt i Thailand, men ikke Myanmar - så der hænger meget i luften og nogle gange falder der endda lidt aske ned fra himlen, men udover dette mærker man intet til det! 

Efterfølgende kørte vi videre til Jibs klinik hvor allerede en patient ventede. Patienten havde problemer med ryg og knæ grundet hårdt fysisk arbejde. Vi blev vist lidt rundt på den lille fine klinik, hvor der var to små konsultationsrum. Ikke langt nede af vejen havde vi godt langt mærke til at der foregik en bryllupsfest. Inden længe endte det da også med at naboen tog os med hen til brylluppet, hvor vi hurtigt blev sat til bords med vand og snacks- de var i gang med selve ceremonien hvor brud og brudgorm får, af hvert familiemedlem, bundet et hvidt stykke snor rundt om deres hænder sammen. Dette er et symbol på at de vil være bundet sammen for livet- egentlig en smuk tanke! Vi blev ledt helt op til brudeparret så vi rigtig kunne følge med i ceremonien og de spurgte om en af os ville have lyst til at binde en snor på også, som velsignelse. Her fik Theresa lov til dette og det gik virkelig godt- ingen fejltrin og dermed ingen fornærmelse af nogen. Tilbage til Jibs klinik, hvor hun oplyste os om at hun havde en rigtig god veninde som gerne ville tage os med ud til "The Golden Triangel", hvilket vi tidligere på dagen havde snakket om at tage hen- dog på egen hånd da vi jo ikke ville være til besvær. Men det skulle vi ikke tænke på mente Jib. "The Golden Triangel" s  view point var lukket fordi der var et stort cykelløb i gang- men så så vi det da bare fra breden istedet. "The Golden Triangel" er et punkt hvor man står i Thailand og kan se Laos til højre og Myanmar til venstre- altså 3 lande, hvor kun en flod skiller dem ad. Veninden ville samtidig gerne tage os med til "Hall of opium"- et museum som fortalte Norden historie og om tiden var der var meget af stoffet opium og ligefrem en dissideret opium-krig! Det var nu meget spændende og veninden købte også ligefrem vand til os- rent luksus! Tilbage til klinikken hvor Jib ville sørge for frokost til os alle. Her på vejen mødtes vi af en slags optog, som var starten af en begravelse. Forrest gik en mand med et Hvidt pap-skellet og efterfølgende folk i sort tøj med en snor for en bil. Bilen trak en stor slags kiste som faktisk lignede et lille tempel i sig selv! Alle disse kørte hen mod det lokale tempel, hvor vi ikke ved hvad der så skete. 

Vores frokost i selvskab med Jib og veninden, foregik på en lokal, lækker restaurant hvor Jib havde sørget for at der var dækket fint bord, inde i et "privat" rum med lidt disco-lys og det hele. Det viste sig at hun havde bestilt 5 forskellige retter, 3 af hver slags samt ris- vildt meget mad! Hun ville ikke lade os betale for maden. Vi snakkede om at vi ville give hende 300bath hver som tak for en hel dag af hendes tid og kørsel samt mad- for det eneste vi havde brugt penge på hele dagen, var selve museum-indgangsbilletten til 200bath (40kr). Men Jib nægtede at tage imod. Hun udtrykte at hun bare var taknemmelig for at vi gad at komme og se hendes arbejde og så var alle jo venner nu- så hun mente at det var en ren vennetjeneste! Vi blev altså virkelig forkælet og vardet op! Jib formåede både at passe sin klinik samt tage sig af os 7 sygeplejerskestuderende. 

Vi skulle til at mod chiang rai igen så nogle af os kunne nå flyet hjem- så Jib satte os af ved busstation, hvor den store afsted fandt sted! Det foregik med kram og kys på kinden. Vi var alle virkelig af hjertet taknemmelig for at en fremmede vi nu kun havde kendt i 8 timer havde brugt så meget tid og penge på os, uden at tvivle det mindste overhovedet! Farvellet kom også til at forgå med en del tårer i øjnene og ned af kvinderne. Denne dags oplevelse var så overvældende og rørende. At et menneske kan være så åben hjertet og bare tage imod os med åbne arme og en gengældt taknemmelighed er jo ubeskriveligt! Det mest surrealistiske er at denne oplevelse ikke ville have været fundet sted, hvis pigerne ikke tilfældigvis havde gået ind på netop denne restaurant- hvor vildt må det lige have lov at være! 

Vi kunne næsten ikke udtrykke vores taknemmelighed nok- så om aftenen sørgede pigerne, som blev til mandag, for at der blev købt en gave til Jib og aisley. Denne oplevelse kan vi leve højt på i rigtig lang tid. Ubegrænset næstekærlighed er vi nu fyldte med! Ja fra alle generelt i chiang rai området oplevede vi denne næstekærlighed og overordnet en stor livsglæde hvor man altid vil alle det bedste! 

Måske den bedste weekend og uge! 

Hjemme i Bangkok igen. Mandag tidligt op for at hente min dejlige kæreste Rune! Så vi har bare hygget hele min fridag i dag! Til aftensmad har den stået på det helt store danske påskebord, med lækkert brød, pålæg, øl osv! Så lækkert- nu kan vi lige klarer den sidste måned igen inden savnet til dansk mad bliver for stort igen!

Nu er vi alle i hvert fald fuldt opladt til denne uges udfordringer og oplevelser! 

Forskellige kirurgiske afdelinger for kvinder og fri weekend!

Frisk som en havørn (mere eller mindre ovenpå weekendens strabadser) har denne uge forgået på rigtig mange forskellige afdelinger sammen med en ny "kliniske vejleder" og nyt fokus hver dag. I forhold til mødetider har det været lidt af en luksus uge med mødetiden kl.9 og næsten hver dag tidligere fri end 15- så lige sådan en uge jeg kunne bruge efter en hård weekend! 

Første dag stod i blærens tegn- Urologisk afdeling/klinik som skulle vise sig at blive en meget kort dag. Vi blev mødt af en rar dame, som var virkelig dårlig til engelsk (det var rent sort snak der kom ud af hendes mund) og hun formåede heller ikke  at forstå engelsk! Vi blev ikke rigtig vist rundt og stod mest og gloede. Heldigvis for os var der en "frisk", sød mandlig patient som var virkelig god til engelsk og rigtig snaksaglig. Han har fløjet jumbojet (som pilot) meget og taget kurser mange steder i verden- eksempelvis Danmark og specielt Europa. Så han var et vældigt spændende menneske! 

Denne urologisk klinik er et sted hvor patienterne udelukkende kommer for at få lavet en fuldstændig undersøgelse af blærens funktion og dette er noget de gør inden de overhovedet ser en læge- så et besøg her er et slags første step i deres videre forløb. Altså betyder det ligeledes at der ikke er det vilde patientkontakt og ikke det vilde at lave i løbet af en hel dag- så ja vi fik fri kl. 11! Dette var nok meget godt for den følelse vi havde efterfølgende var, at vi lidt var blevet holdt for nar/været lidt til grin. Netop fordi vi observerede meget kort tid ud af de to timer og ellers bliv vi bare overladt til os selv! En meget mærkelig og skuffende oplevelse, som vi ikke fik noget ud af, da vi ikke kunne kommunikere med vejleder og alle var ret uengageret i os... 

Resten af dagen blev brugt på hygge og afslapning samt en ekstra lækker frokost (pizza)! 

Ovenstående er egentlig første gang at sprogbarrieren for alvor er kommet til udtryk. Det er egentlig ikke fordi de ikke lærer engelsk. I Thailand starter man med at lære engelsk helt nede i anden klasse- men problemet er bare at de ikke øver sig i at udtale det engelske og dermed selv gøre brug af sproget. I skolen lærer de at læse og skrive engelsk, hvilket de så er rigtig dygtige til. En anden grund til at det engelske sprog ikke bruges så meget her i Thailand, er fordi de oftes er for generte til at bruge deltog igen ja fordi de simpelthen ikke har lært at bruge det og sige det højt! Men generelt synes jeg ikke at sprogbarrieren har været noget problem hernede. 

Tirsdagens program blev en helt anden oplevelse og denne dag stod i det pre og post operative forløbs navn- hvilket lyder meget overordnet og uspecifikt i forhold til hvilke patienter man kan forvente at møde! Men denne dag viste sig at blive den bedste dag i ugens forløb. 

Vi blev mødt af den super søde og engageret kvinde, Jeerapee. Det startede godt ud med at hun ville have at vi skulle introducere os selv og så en masse snak frem og tilbage, hvor begge parter fik et meget større indblik i forskelle og ligheder! Aldrig har jeg mødt en så engageret vejleder hernede. Udover dette er Jerrapee virkelig god til engelsk! Så allerede her var forudsætningerne for at lære noget sat højt! 

Vi startede på den kirurgiske afdeling for kvinder, 5SE. Her mødte vi en kvinde, der havde fået opereret noget med tarmene og nu skulle hjem, så hun havde mange bekymringer i forhold til at hun nu selv skulle klare det videre forløb, hvilket var forståeligt! Videre hen til en observationsafdeling/opvågning for kvinder hvor vi mødte to kvinder. Den ene kvinde opereret for tumor i maven og havde dræn samt fik mad gennem IV- altså direkte i blodåren.

Den anden kvinde var blevet opereret for tarmslyng og viste sig at være uvirkelig god til engelsk og utrolig venligsindet! Hun var en berejst og aktiv kvinde i midt 60'erne som både havde været i Danmark, Skandinavien og Europa! Den generelle oplevelse af vores vejleder Jeerapee er at hun er 100% patientfokuseret og omsorgsfuld! Samtalen mellem Jeerapee og denne kvinde gjorde mig helt mundlam- det var virkelig så fascinerende - hele deres kropssprog og den måde det snakkede på, selvom de snakkede thai (som patienten sagde: undskyld, det går hurtigere når vi snakker thai)! Det var så vildt og ubeskrivelig at jeg ville have ønsket at jeg kunne have fået det på film- men istedet er det som evigt minde i mit hoved- så fantastisk!

Det er en ting jeg virkelig er blevet endnu bedre til: at aflæse kropssproget. For når man ikke kan forstå thai- selve sproget, er man automatisk mere fokuseret på det selve kropssproget og tonefaldet- ja det nonverbale i aktiv lytning! 

Den sidste afdeling vi besøgte denne dag var en privat del af hospitalet, også kirurgisk afdeling, plus med opvågning, 5NE. Sikke en dejlig ro og fred der fandtes her og med en-mandsstuer - nærmest helt dansk var det her! Her var en rar atmosfære, men den patient vi skulle se til, var  lige blevet opereret og sov da vi kom, så vi smuttede pænt hjem efter en oplevelsesrig dag. Denne dag var egentlig ren observation og vi var på ingen måde aktivt deltagende- men alligevel havde Jeerapee formodet at skabe en super spændende dag!!!! 

En meget mystik ting som jeg har lagt mærke til, er at mange her i Thailand har sådan en ting som ligner en læbepomade men bare med små huller i toppen. Denne ting stikker de op til næsen- ja nogen nærmest helt op i næsen! Jeg havde undret mig over det i meget lang tid og spurgte så pænt hvad den gjorde godt for? Hver næseting har en duft af eksempelvis mint elle lignede - og de bruger den bare til at få en dejlig duft i næsen. Efter at have været her et stykke tid nu, kan jeg virkelig godt sætte mig ind i hvorfor de bruger den, ja har ligefrem overvejet at købe en selv. For generelt lugter her ikke altid af roser-tværtimod! 

Onsdagen stod i sår plejen's tegn og jeg må sige at sår fik vi da i hvert fald set mere end rigeligt af! Sygeplejersken vi skulle følges med i dag var knap så god til engelsk og knap så god til at inddrage os- men lidt forsøgte hun da. Rygtet lød på at hun er den bedste sygeplejerske på hele hospitalet til sår- så hendes opgave var de værste sår og så lærer de øvrige på afdeling hvordan de skulle passe de her sår. Vi fik set mange forfærdelige tryksår, et kæmpe sår pga et amputeret ben (skyldes diabetes sår), sår pga amputerer tæer og ja det der med tryksår skal de vist øve sig noget mere i at forebygge! Generelt har de her i Thailand meget at lærer på sår-fronten! Selvom vi ikke er længere i uddannelsen end vi er, kunne vi godt se at alle sårene vi mødte denne dag var meget betændte og metoden til dette var vist ikke helt efter den danske bog- men er sikker på at de gjorde det bedste som de har lært det! Denne dag fik jeg i hvert fald stillet min sår-lyst i den grad- og ej hvor er det utroligt spændende og til tider ubehagelig fordi patienterne del er i store smerter! Manden med det amputeret ben, var en meget stærk og modig mand. Efter rensningen af såret spurgte vi (os danskere) hvor stærke hans smerte var på skalaen - før de rensede: 6-7 og imens de rensede: 8. Dog formodede manden at sove om natten, så mon ikke sygeplejerskerne gjorde deres bedste for at smertedække ham! 

Til nogle af tryksårene, de rigtig store, brugte hun en slags pulver fra USA. Pulveret skulle erstatte brugen af vakuum. Jeg ved ikke nok om behandlingen af store tryksår til at vurderer om vakuum er godt- altså det suger luften ud- men i min logik lyder det lidt forkert og har måske den modsatte effekt af det ønskede... 

Men ja overordnet en spændende dag! 

Hver dag, mange gange i løbet af en dag, ser jeg folk rende rundt i en gul (farven gul= mandag og betyder konge) t-shirt med lyseblå ærmer, hvor der står: "DAD - bike for dad". Er kommet frem til at det må være kongen de kalder "dad" (altså deres far). Her i Thailand er kongehuset alt og de tilbeder især kongen og dronningen. Dog er de begge ved at være godt oppe i årerne. Som jeg har forstået det har både dronningen og kongen lagt på et hospital i over 5 år nu! Grunden er den at de er gamle og ja når man kommer op i 80-90'er her i Thailand er man altså rigtig gammel og der medfølger de skavanker som der nu gør når man bliver gammel, ligesom for alle andre. 

Grunden til at de her i Thailand tilbeder kongen så højt, er fordi han gennem de over 50 år han har siddet på tronen altid hjælper de svageste og gør en masse gode ting, især de udsatte områder samt for naturen og miljøet osv! Som søn af kongen bliver det monster svært at overtage tronen- for folket vil altid huske netop den konge de har nu. De tror ikke på at der er en som kan blive ligeså god som ham. Men generelt er det en virkelig dårlig ide at snakke dårligt om kongefamilien her nede- for alle i Thailand elsker kongefamilien! 

Torsdag, ugedagens sidste "skoledag", stod i brystkræftens tegn. Her har jeg eller de andre for den sags skyld ingen som helt forudsætninger med hjemmefra- da ingen af os har været i kontakt eller inde i et forløb med den brystkræft ramte kvinde på hospitalet. Dog har vi den anatomiske baggrundsforståelse. 

Først fik vi lidt teoretisk snak og efterfølgende fik vi lov til at observerer en patient/pårørende undervisningssamtale med et fyldt rum. Her blev der fortalt om selve forløbet, med før, under og efter operationen! I forhold til sårpleje, så sættes der dræn i som leder blod og væske væk fra såret- dette har jeg læst mig til at man også nogle gange gør i dk! Dermed er der både sår fra drænet samt selve såret hvor brystet ikke længere er! I nogle tilfælde fjernes der også lymfekar under operationen, hvis der er mistanke om spredning af kræften. Det er nemlig gennem lymfekarerne at kræften kan spredes til resten af kroppen. 

Efter frokost skulle vi være med til sårpleje af en patient. Anne Marie og Nina ville gerne prøve- men dette viste sig at blive en ubehagelig oplevelse for dem. Hvis de sagde pænt nej tak til en del af proceduren, fordi de ikke havde prøvet det før, ignorerede hun det bare. Og i forhold til smitte og hygiejne var det heller ikke en køn oplevelse- men de gjorde det bedste de kunne og rettede lidt her og der- så de ikke havde udført noget de ikke mente var korrekt! Heldigvis for det da! 

Så havde vi lidt mere undervisning i forhold til selve operationen af brystfjernelsen. Og til sidst havde hun en patient som skulle opereres- her fik vi lov til at undersøge hendes bryst. Man kunne tydeligt mærke knuden hun havde i højre bryst! 

En ting jeg nok aldrig bliver træt af her i lejligheden på 12. etage er helt klart udsigten- dag og nat. Især natten er jeg vild med, hvor byen fuldstændig lyser op i alverdens farvestrålende farver. Her i weekenden var jeg endda så heldig at se lidt fyrværkeri, anledningen til dette er uvist- men mon ikke der var en grund til at fejre et eller andet (man kan altid finde grunde til at fejre). Desuden gør tagteressen virkelig en forskel. Her kan jeg virkelig totalt slappe af, afstresse og komme lidt væk fra byens altid travle liv. En aftensdukkert er næsten blevet en vane nu- skønt! 

Så blev det weekend og for mig stod denne weekend i totalt afslapningens tegn! Alle andre weekender har jeg været på farten, væk fra Bangkok. Så denne weekend følte jeg for at blive i Bangkok, selvom jeg så ville være alene tilbage. Havde også lige brug for lidt alene tid- for det er den måde jeg lader bedst op på! 

Så fredagen blev brugt på afslapning, serier, lidt praktisk og en aftensdukkert. 

Lørdag tog jeg så på tempeleventyr. Når jeg skal alene ud i verden, spørger jeg altid i receptionen for de er altid så venlige og utrolig hjælpsomme! Hun synes at Jehovas skulle stige på bus 117, stige af et sted der hed noget med k, gå ned til "havnen" (en lille en ved den store flod) og hoppe på den båd med det orange flag og stige af ved nr. 9- så det gjorde jeg da! Det var en vildt god oplevelse- følte mig mega lokal! Vi er ellers blevet rådet til ikke at tage bussen og sådan, for det er for beskidt og varmt- men jeg synes nu det var utrolig hyggeligt! 

Det med følelsen af at være en af de lokale forsvandt hurtigt igen da jeg stod af ved havn nr.9- totalt midtby! Så her var jeg turist igen. Jeg havde egentlig ikke besluttet mig for hvilke templer jeg ville se- men da jeg kom frem kaldte "Grand Palace" mest på mig! Så Grand Palace det blev. Det er det største, smukkeste(?), dyreste og det tempel hvor der er aller flest turister! Men synes det var det værd- så her fik jeg det meste af dagen til at gå! Hjemturen forgik dog på den mest turister måde: i taxa! 

Aftensmaden i denne weekend har jeg (måske lidt dovent) nydt nede i hotellets nye ude restaurant- hvor maden simpelthen bare er god! (Og det er så nemt bare lige at tage elevatoren ned og wup så er der mad). 

Søndagen bruges på det en rigtig søndag skal bruges på- søndagshygge og ikke så meget andet! 

Her i morgen starter min gruppe i den medicinske del af praktikken - så det er spændende hvad de næste tre uger kommer til at byde på når nu det ikke er kirurgisk længere, men medicinsk! 

Kirurgisk afdeling 5SW

Så har jeg efterhånden befundet mig i Thailand i små 36 dage (5 uger)- som tiden dog går hurtigt! 

I denne uge startede jeg sammen med min gruppe på et nyt kirurgisk afsnit, nemlig 5SW som er en meget blandet afdeling kun for mænd. Her møder vi Kusuma, vores vejleder, som en en lille sød dame. Dog snakker hun mindre godt engelske, så det er med at holde tungen lige i munden og lyttelapperne godt åbne- men man vænner sig hurtigt til at forstå Thailish (engelsk blandet med thai). Desuden har hun fået kriller i halsen pga aircondition og går derfor ALTID med mundbind. 

Her har de hele 48 pladser og er delt ind i 7 forskellige kategorier efter favre igen. En der hedder generelt, noget plastickirurg (bla hvis man har fået kræft i tungen eller andre steder, hvor man så eksempelvis bruger noget hud fra kroppen et sted for at kunne lappe sammen igen eller som noget nyt fortager de også kønsskifteoperationer), noget med tarmsygdomme (eksempelvis fået lavet en stomi), noget med hjertet, noget med leveren, vaskulær sygdom  (altså noget med blodkarrene, blodprop eller dårlig blodcirkulation). Så det er virkelig en stor landhandel hvor der er rigtig mange dårlige patienter som får stærkt medicin. 

5SW er en af de bedste afdelinger på Ramabothibini, så her er de lige begyndt på at bruge et program på iPad når de giver medicin, hvor programmet tager dem igennem proceduren ved medicin givning; rigtig patient, rigtig medicin, rigtig dosis, rigtig administrationsform, rigtig måde, rigtig tidspunkt (+rigtig information). Dog er de ikke imponeret overhovedet, da systemet ofte går ned- men det er også kun på test stadie stadig. 

Derudover har afdelingen været innovative og fundet på at tutten fra den du stikker ind i IV medicinen kan tapes fast sådan at du altid kan bare styr på nålen for enden- ja det er lidt svært at forklarer- men det var de i hvert fald meget stolte over og vi skulle endelig huske at tage en masse billeder af denne innovative opfindelse! 

Derudover glemte jeg at forklarer sidst at når de giver eksempelvis noget IV over længere tid bruger de sådan nogle farve mærkater hvor den ene halvdel eksempelvis er blå og den anden gul, som så symbolisere hvilken dag det er givet og hvilken dag det skal skiftes. Farver er ud fra ugedagen- eksempelvis er farven gul= mandag osv. Så ja alle ugedage har hver sin farve her i Thailand. 

Vi kom generelt i berøring med rigtig mange af patienterne på afdelingen;

En 35-årig mand, som jeg forstod det, havde været på hospitalet i omkring 10 år fordi hans familie ikke vil tage ansvaret for ham. Desuden er hans tilstand i sådan en stand at hans forældre ligefrem har valgt at blive skilt, hvilket er noget usædvanligt. Han er overordnet stabil, men hjerneskadet, kan ikke snakke, har trakeotomi og nasalsonde samt er lammet. Han kræver meget pleje; får et sengebad hver dag, 2 gange om ugen tager de manuelt (med hånden/fingrene) hans afføring ud, da han ikke selv kan pga hans lammelse, flere gange om dagen renses og suges hans trakeotomi og der udføres mundhygiejne, samt skift af nasalsonde efter behov- alle ovenstående ting har jeg været med til og det mest ubehagelige var faktisk sugning, mundhygiejne og skiftning af nasalsonde. Mundhygiejnen fordi hans tandkød kan betegnes som decideret råddent og de 2 andre ting fordi det er meget ubehageligt for patienten! 

En mand, som er meget frustreret fordi han nu er indlagt for tredje gang med en tarmoperation, da de første to ikke har fungeret. Grunden til at hans tarme er smadret, er som historien lyder at han på en eller anden måde er faldet ud af en bus og blevet kørt over.

En mand som havde fået opereret noget i leveren. Han kunne forstå og snakke engelske samt utrolig sød. Det viste sig at han havde været på ferie i Danmark sammen med sin kone, så han kunne stolt vise billeder frem af ham selv, konen og den lille havfrue. Han havde desuden læst eventyret om den lille havfrue. 

Han fortalte at han nu havde været på hospitalet i 2-3 måneder og havde meget hjemve- men at hans kone kom og besøgte ham hver eneste dag. Glædeligt om torsdagen kunne vi så se ham med det største smil gå hjem sammen med sin kone- nu klar til at komme hjem! 

En ældre mand med trakeotomi, her i dette tilfælde formodentlig pga KOL, hvor vi rensede hans trakeotomi hver dag- man kunne se at han med munden lavede de naturlige vejrtræknings bevægelser. Dog kendte vi ikke meget mere til hans historie. 

En ældre mand på 92, som havde fortalt at han egentlig hellere bare gerne ville dø i stedet for at lide med alle de symptomer efter hans tarmoperation. Hans mavesår rensede vi også hver dag- og den ene dag fik han taget stingene ud. 

På denne afdeling var hygiejnen i højere grad sat i fokus- ved hver patient seng står der handsker samt rigtig håndsprit og de går alle oftes med mundbind, hvilket vi også gør for at beskytte os selv og patienterne. 

Her på afdelingen er der rent faktisk også en slags genoptræning med fysioterapeut, hvilket virkede i mindre grad men dog var det noget de gjorde.

Den eneste negative jeg kan sige om vores ophold her på afdelingen er at der ikke var meget at lave (oftes ikke rigtig noget mellem kl. 10-15) men hun fandt da på lidt. Her på afdelingen fik vi også lov til at gøre rigtig meget når der så var noget at lave og være aktivt deltagende- under mere kontrollerende forhold. Kusuma gik meget mere op i at tingene er helt efter bogen og lærte os det hele rigtig godt - step by step. Hvis vi ikke gjorde det efter bogen kunne hun godt finde på at overtage og så måtte vi øve os noget mere. Vi fik lavet og øvet noget "dressing" (hvis man oversætter det direkte til dansk=forbinding), men det er rensning af sår og stomi samt trakeotomi. Derudover fik vi også øvet og udført medicinblanding af IV og tilkoblet dette. Lidt som i forrige uge. 

Hver tirsdag er det hårvaske dag for hele banden! Dette er en af de bedste dage, som patienterne ser frem til- for som kusuma siger så føler de velbehag=velvære og oveni er der en omgang hovedbundsmassage. Så på med vanten så fik jeg da lige vasket noget hår den dag- først kom jeg til at tage alt for meget sæbe (mængde svarende til det jeg selv bruger) så det grinede vi lidt af- men han havde også lidt langt hår- så han nød det! 

Oftes kommer patienterne ikke rigtigt i bad, da de tit har fået fortaget en stor operation og dermed ikke har lov til at gå samt tit og ofte er rimelig dopet af medicin. Men sengebad og hårvask i hvert fald en gang om ugen og i nogle tilfælde hvor der er ekstra behov- flere gange. 

Sådan rent overordnet synes jeg alt for ofte at vi har oplevet at sygeplejerskerne ikke er særlig patientorienteret på nogen måde- men meget mere handlingsorienteret (udførelsen af opgaven) ... Vi er kommet frem til vores egen forklaring på dette; enten er kulturen bare sådan eller også er det fordi de bare ikke lærer på sygeplejerskeskolen at sætte fokus på netop dette. Det patient fokuserede er noget vi i dk vægter utrolig højt og du er ikke en god sygeplejerske hvis ikke du formår kommunikationen og generelt er patientorienteret! (Den fænomenologiske tankegang). 

I forhold til dette er patienten oftes også til udstilling. Eksempelvis møder lægerne tidligt ind ved 5- tiden hvor de har deres stuegang og når vi så kommer kl.8- ser vi hver gang at der sagtens kan stå omkring 20-30 læger/lægestuderende rundt om EN patient! Puha siger jeg da bare- godt det ikke er mig som er patient på thailandsk universitetshospital! 

Men det der er endnu værre i danske sygeplejerskestuderendes øjne er at sygeplejerskerne ofte, ja nærmest hele tiden fjanter og fniser sådan som nogle rigtig teenager tøser gør det- utroligt useriøst i mine øjne- ville ikke føle at jeg ville taget seriøs som patient! Ja det kan næsten ikke blive værre- og dog- de sidder ofte med deres mobiltelefon og hvis den ringer så tager de den da bare lige- hold nu op det ville være fyringsgrundlag der hjemme hvis du gjorde det! Og ja det er ikke kun på hospitalet men generelt for alle arbejdspladser står medarbejderne med deres telefoner! 

En af dagene brugte vi over en time på at fjolle og bare snakke. Hvor det endte ud med at Anne Marie fik lov til at prøve deres hårnet/hårpynte ting. De går alle med disse som er en klemme med en masse bånd og sløjfer hvor der så er en slags net hvor hestehalen kan samles i, således at håret ikke rammer uniformen- smart men passer vist bedst til moden i Thailand! Derudover fik hun også lov til at prøve en af deres sygeplejehatte, som egentlig bare er en stykke halvmåneformet noget som så sættes fast- ja det er lidt svært at forklarer (kig evt i billeder). 

Til hospitalet er der tilknyttet 3 forskellige kantiner så vidt jeg ved/har afprøvet, udover disse er der nogle dage hvor der er markeder lige ved hospitalet. Vores fortrukne kantine er den hvor man kan købe frugt shakes- og det er mere eller mindre blevet til en vane har købe en hver dag vi er på hospitalet for det er virkelig de bedste! Desuden koster de mellem 6-7kr og ja de er store- så det er simpelthen ikke til at modstå! 

I denne uge har jeg slæbt mor og Mathias med til china town hvor vi fik det lækreste gademad jeg har smagt indtil videre! China town er generelt kendt for at have rigtig god mad især hvis du er vild efter sea food. Følgende er stedet/stederne man skal spise hvis man tager til china town; Find det ved at kigge efter der hvor der er rigtig mange mennesker (nogle gange er der kæmpe kø) og så på den ene side er der dem med røde trøjer og lige ved siden af dem med grønne trøjer- det er næsten ikke til at undgå at se dem! Vi spiste hos dem med de røde trøjer som hed; R og L sea food. Mums siger jeg bare- kan kun anbefales! 

Jeg spoler lige tiden lidt tilbage igen- for i søndags (d. 28 feb) da mor, Mathias og jeg kom hjem fra ko samet havde vi lige akkurat tid til at tage forbi weekendmarkedet "chakchuchak"- hvilket vi på ingen måde fortrød! Her var en helt anden kvalitet af varer og alligevel var det nogenlunde billigt, dog var de fleste priser fastsatte så det var ikke altid muligt at prutte ret meget om prisen! Så vi fik slæbt en del sager med hjem derfra og det er ikke sidste gang jeg tager derhen imens jeg er i Bangkok. Chakchuchak weekendmarkedet er et "must" hvis man er i Bangkok i weekenden! 

Udover overstående nåede jeg ligeledes at slæbe den med til Khao San Road, som er stedet hvor det sker- nemlig backpacker street! Her fik vi totalt shoppet amok, fik købt de sidste souvenirs inden mor og Mathias fløj afsted torsdag morgen. Dog så de begge frem til at komme hjem til noget kulde, da de har haft det noget stramt med varmen! Så de kom godt hjem til kolde dk med lidt sne i luften! 

Torsdag aften havde Line arrangeret et overraskelse til os alle 10 piger (jeg vidste godt hvad vi skulle, men havde formodedet at holde på hemmeligheden for de andre). Vi skulle have fint tøj på, blev hentet i en fin van med en chauffør i jakkesæt. Så stod aftenens program ellers på river cruise, hvor der var fin aftensmad buffet om bord og hvor vi sejlede rundt og så meget af Bangkok i aftens mørke hvor det lyste op! Det var virkelig en et fantastisk skøn tur, hvor der under hele turen også var livemusik! 

Det var er super godt initiativ og en super hyggelig aften som ligeledes fungerede som en god start på en forlænget weekend. (Fredag fri) 

Denne weekend har destinationen været ko samet igen for mig, men helt nyt for de andre piger. En nem og billig måde at komme til ko samet er at tage en minivan fra Bangkok til havnen Ban Phe og derfra tage en færge til ko samet. Minivan og færgen foregår lidt som en slags offentlig transport hvor man bare køber billet og hopper på- kører hver time- så det er så nemt. Halvdelen af pigerne (mig selv inkluderet) tog det samme sted (tubtim ressort) som jeg var med familien sidste weekend og resten valgte et andet som var lidt billigere. Jeg har brugt hele weekenden på at ligge syg, for ja på et eller andet tidspunkt skulle det vel ramme; maveonde og opkast... Så søndagen i dag er min krop ligeså stille ved at komme sig igen og så er jeg snart frisk som en havørn igen!